Fortsat 

Den magiske kunst

l de huler hvor der findes  hulemalerier, er der aldrig  fundet spor eller tegn på ,at også  har fungeret som  boplads for mennesker.

Der er fundet andre huler i nærheden med tydelige spor efter  menneskers efterladenskaber og redskaber, men alle  er uden  hulemalerier. 

Dermed kan vi formode, at huler med malerierne  har haft et særligt formål!  

Dette giver anledning til mange store spørgsmål. Hvorfor og hvornår begyndte disse mennesker at male dyre malerier i specielt udvalgte "hemmelige" og ofte ufremkommelige huler? Hvad var det oprindelige hovedformål med denne tidlige tradition  for bevist billedskabelse? 

I dagligdagen kan man forstille sig at menneskerne har levet og opholdt sig i nærliggende huler.

Hulemaleri Lascaux: okser, Vildhest, Hjorteflok.

Når der skulle skaffes føde gik en del af stammes jægere på jagt og nedlagde passende byttedyr.

Forud for selve jagten er nogle udvalgte fra stammen  ( præster eller shamaner) søgt ind i nærliggende klippehuler for at udøve magi eller shamanisme ( kontakt med åndeverden). 

Derinde skjult fra omverden, kunne nogle særlige udvalgte "kunstnere" male byttedyrene på de ujævne klippevægge 

Måske troede de at de kunne forøge jagtudbyttet ved at indfange dyrets sjæl i hulemaleriet åndeligt før den virkelige jagt.

Alle forsøg på forklaringer skal naturligvis begrundes i vor nutidshviden  og rationelle verdensbillede om fortidsmennesket liv.

Måske kan sandheden  findes i nutidens primitive stamme samfund. 

Aboriginals (australneger) maler klippemaleri.

I Australien har aborginals levet i over 40000 år. Det er en af jordens ældste kulturer, som i dag næsten er forsvundet. Dog eksisterer der stadig stammer som stadig udøver traditioner med at male dyrelivet på klipper eller bark. De tror at de kan kontakte de afdøde forfædre ved at male dyrene og  udøve  shamanisme. Det er en spirituel handling, hvor man tilkalder forfædrenes ånder, ved at male symboler og dyr på særlige udvalgte "hellige" steder ,hvor det efter sigende er forbudt at fotografere, fordi man er bange for at fornærme ånderne.

Man tror at de døde  vender tilbage i skikkelse af dyret, f.eks. kænguru, koala bjørn, krokodille. 

Aboriginals maler klippemaleri.

Bark maleri. Fisk i den såkaldte "røntgenstil " Australien.

Aboriginals maler krokodille på bark. Australien.

Dette kan være en parallel til istidens hulemaleri, hvor formålet måske var at fremme jagtudbyttet ved at male og hidkalde dyrenes ånder. Måske var det særlige udvalgte personer Troldmænd, eller Præster , som havde til opgave at indfange dyrene åndeligt før den endelige jagt.

Magien og ritualer har  sikkert spillet en stor rolle i disse fortids menneskers hverdagsliv.

De fleste forskere er enige i ,at der er tale om  religiøse handlinger, uden at man med sikkerhed kan bevise påstanden. 

Til støtte  for påstanden  er der foruden hulemalerier også fundet små lerstatuetter  i keramik  moder jord eller "Venus figurer" . 

Disse "moder jord"  figurer kendes over det meste af verden i mange kulturer som symbol for frugtbarheds dyrkelse.

"Moder Jord" (Venus)   Frugtbarheds symbol Brændt ler (Keramik)

De kan have været betragtet som hellige eller magiske på linie med hulemalerierne.  

I de fundne huler optræder menneske figurer kun meget  sjældent og altid skildret som primitive eller forklædte i dyreham. 

Det var måske kun særlig udvalgte medlemmer af stammen  som  havde adgang til hulerne.  Måske var det stammens Shaman  , som udøvede magien. Der er fundet en hule hvori der optræder en figur som halvt dyr og menneske, som tolkes som "Troldmand"

Hulemaleri  "Troldmand." Mand forklædt  i dyreham  (hjort)

Forestillingen om formålet med hulemaleri.  3 mennesker iført hjorteharm  udfører jagtritualer på hulemaleri.

En 1800 tals kunstners forestilling om  stenaldermennesket liv og  hulemaleriets tilblivelse.

Et af de mærkeligste hulemalerier fundet i Lascaux hulen. Det tolkes som en spirituel indfangelse / ofring eller evt. en jagt ulykke.  Bisonen angribes med pile. En person  ( jægeren) omkommer og hans  sjæl og dyrets føres væk af fuglen og opstiger til åndeverden.

Hulemaleri: Bisonflok og vildsvin.

Hulemalerierne er op til 32000 år gamle.

Kendetegnede for de fleste huler med hulemalerier er mange af dem overmålet i flere lag. Der er ved kulstof 14 måling ( måling af organisk og uorganiske stoffer)  konstateret  dateringer fra 10000 til 33000 år imellem de "nyeste" og ældste lag i samme hule.  Forklaringen kan være   at der er tale om en  bevist billedtradition, som er gået i arv i generation efter generation.

De mest berømte af de europæiske hulemalerier er hulerne  i Lascaux (Sydfrankrig) og Altamira (Nordspanien)

"Fra skitse til mesterværk"

Bison Chauvet grotten. ca. 32000 år.

De første hulemalerier menes at være udført med et stykke kul tegnet  direkte på de rå klippevægge. De ældste dyre malerier var  måske oprindelig primitive arbejder, hvor kun selve omridset af dyret/dyrene var indtegnet. Senere blev de antagelig mere gennemarbejdet, og malerierne blev malet i flerfarvede lag (polykrom). Disse malerier var særdeles vellignende. Under denne tid forekommer dyre malerierne med det såkaldte fordrejede perspektiv. 

Dyrets krop ses fra siden, mens hovedet ses forfra. Dyrene ses næsten altid i bevægelse i modsætning til de tidligste, hvor dyrene tilsyneladende var mere stilistiske .De "nyeste hulemalerier" menes at være udført fra omkring 10000-14000 år f.v.t.. Disse er samtidig de mest detaljerige, og viser den tekniske udførsel som sande mestre.

Kunstnerens signatur?

l flere huler er der også spor efter håndaftryk, måske påført af hulekunstnerne som en form for signatur?

Disse aftryk benævnes som negative håndaftryk og anvendes også i vores tid  i bl.a.. Australien. Farven sprøjtes på ved hjælp af et stykke udhulet bambus.  

Negative håndaftryk på hulemaleri.

I en del af hulemalerierne findes nogle tegn, som kan  tolkes som "dyrefælder"

De findes som ofte i nærheden eller malet på dyret. Måske var det en del af magien at disse fælder ved at være anbragt kunne indfange dyrets sjæl og derved fremme jagtudbyttet.?

"Dyrefælde" fundet ved foden af den store okse ved Lascaux.

Kunsten at fremstille  (rive) og anvende farven kan vi altså også tilskrive denne istidskultur. l hulerne er der også fundet spor af primitive pensler og paletter. De menes at være fremstillet af dyre hår (pels)  eller fjer fra fugle. 

Farverne man brugte ,fremstillede de  udfra forskellige lokale jord og Ler arter, f.eks. jern, mangan,okker, samt kridt & kul opblandet! med vand eller dyrefedt. Desuden brugte man dyreblod. Deraf fik hulemalerier den karakteristiske jordpalet.

Palet og pensler, Nordaustralien

Disse naturlige farvestoffer anvendes stadig til fremstilling af farvepigmenter til produktion af maling. 

Langt de fleste hulemalerier forestiller datidens lokale dyreliv, som på et tidspunkt både indeholdt planteædere og rovdyr, der på grund af klimaforandringerne kom til at leve i samme område. 

Man afbilledede ofte Hjorte, Rensdyr.Vildhest; Bison, okse samt Vildsvin. Sjældnere var Bjørne, Mammutter, samt rovdyrene  sabeltigere  bjergløver (Pumaer) og ulve. Når der afbilledets rovdyr er de ofte gemt væk helt inde i de bagerste huler. Måske var det tilsigtet, for at vise dyrenes naturligeophold steder?.

Tabel over fundne huler med optalte specifikke dyrearter. Optalt i alt 865 objekter fra 62 huler.  Fra venstre Indgang: Hjort, Periferi: Hjort, Ren, Stenbuk, Hin Vildsvin. Hovedhule Galleri: Bison, Okse, Vildhest, samt Mammut. Bagerste hule: Gang: Vildsvin, Hjort. Inderste hule: Løve. Bemærk at de farligste dyr er placeret længst  inde i hulen. Er det tilfældighed eller udtryk for dyrenes farlighed?

Rovdyrene optræder sjældent sammen med de andre dyrearter. Der findes også enkelte   huler med malerier af fugle og fisk.

Løvehoved og rekonstruktion af tegning. Ristning  (Gravering) på sten La Marche, Frankrig.

Afbildning af menneske og  rekonstruktion af tegning. Ristning  (Gravering) på sten La Marche, Frankrig

Kun i enkelte tilfælde optræder menneske-figurer sammen med dyre-malerierne. Det karakteristiske for menneske afbildningerne, er den  altid stærkt  stiliserede udførelse i forhold til de detaljerede dyre tegninger ( ristninger)  som faktisk er 100% anatomisk korrekt.  

Dette beviser at fortidsmenneskets evne til abstraktion  og sans for korrekte detaljer var meget højtudviklet. Menneskets opfattelse evne var  slet ikke så primitiv som man tidligere har antaget. 

Hvor gamle er hulemalerierne?

Den seneste forskning viser at der  måske kan være tale om forskellige stil perioder, som derved gennemhuller teorien om en empirisk udvikling. 

Derved kan man ikke med sikkerhed tidsfastsætte hulemalerier udfra gengivelses kriteriet for naturalistisk eller stilistisk kunst. 

Ligesom man i dag opdeler  kunsten i forskellige tider og ismer, har istidens hulekunstnere  måske også have malet i  forskellige stilarter eller perioder??

En anden sikker metode til at tids fastsætte malerier på, er at iagttage drypsten. Drypsten er vand som er "frosset"

Oprindelig er vandet løbet ned af en klippevægge gennem flere tusinde år. På grund af de specielle temperaturforhold  som er opstået  i hulerne med meget lidt luft gennemstrømning og iltning, har vandet efterladt kalkrester, som lag på lag,, har dannet en form for forstening og der er opstået drypsten. Ved kulstof 14  metoden kan man måle alderen meget præcis, som  måske kan være parameter for hulemaleriernes alder.

Drypstenshule.

Oversigtskort over kendte hulefund med hulemalerier i Frankrig og Spanien.

Buskmændenes klippemaleri Sydafrika  Nederst: Klippe maleri Sahara.

Der er fundet hulemalerier i Europa, Afrika, Australien, i næsten alle verdensdele .I Sydafrika kendes "Buskmændenes" hulemalerier som de "nyeste", som dateres fra  ca. 1000 år og  op til vores tid.

Fortsættes gå til næste htm.side