For omkring 35000 år  f. kr. f. i  den sidste periode af den store istid opstod de første Europæiske hulemalerier, også benævnet den Cantabirske hulekunst., opkaldt efter fundstederne Nordspanien  (Altamira)  Sydfrankrig (Lascaux).

Malerierne blev udført direkte på ujævne hulevægge i mørke ofte  ufremkommelige huler, hvoraf nogle af dem var underjordiske og vandfyldte skjult fra omverden.

Malerierne forestillede  overvejede  datidens  dyreliv. Disse malerier er de første kendte eksempler på billedkunst, med dyre og jagt motiver der blev skabt i en periode på mindst 30000 år .

Det blev starten  på en  billedkultur, som har rødder helt op til vor egen tid.

Rekonstruktion af Cró Magnon  menneske som udfører hulemaleri.

De Europæiske hulemalerier findes især i området ved  bjergkæden Pyrenæerne imellem grænsen til Frankrig & Spanien. Men der kendes til hulemalerier og hulefund fra istiden i store dele af vest og Centraleuropa.

Samler & Jæger Kulturen

Det var vor stamfader til det moderne menneske  (latin) HOMO SAPIENS NEANDERTALESIS CRO MAGNON, der grundlagde en tradition for hulemalerier. Denne menneske slægt, tilhørte den yngre stenalders samler og jæger­kultur, som måske oprindelig var en Nordeuropæisk nomadestamme, som var udvandret på grund af  de voldsomme klimaforandringer, som istiden medførte.

Homo Sapiens Neandertalesis  Cró Magnon.

CRO MAGNON mennesket er nok det fortidsmenneske, der ligner nutidens mest. Det var et folk, med en meget højtudviklet kultur, som tidligt udviklede evnen til at skabe mange former for redskaber til dagligdagen, samt jagtvåben, f. eks.  stenøkser, knive og spyd. 

De var et samler og jæger samfund som dukkede op for ca. 50000 år siden. Formodentlig var de første generationer samlere, som levede af  (selv) døde dyr samt bær & frugter. 

De mennesker som skabte hulemalerierne var måske kun  jægere. 

Istiden - en naturkatastrofe?

Den sidste store istid  benævnet Wurm II begyndte for ca.100000 år siden og sluttede for ca. 10000 år 0. 

Som en følge af denne naturkatastrofe bredte enorme gletschere  af (permafrost) fra det nordlige Skandinavien (polar området) til det meste af central og syd Europa.

l løbet af 30-40000 år strakte isbræen sig fra det nordlige  Skandinavien (Norge, Sverige)  ned over det meste af Vest og Centraleuropa. 

Europa var således sammenfrosset  til en stor landmasse, med ganske få åbne havområder. Mennesker og dyr kunne afhængigt af klimaet vandre frit over store landområder i det meste af Vest Europa.

Kort over istidernes klimabælter igennem 650000 år.  Blå: Skandinavien. Grøn: Syd & Mellemeuropa Orange: Sydeuropa & Afrika.

Da istiden var på sit højeste var forskellen mellem vinter og sommer sandsynligvis som i nutidens arktiske egne. Klimaforskere og geologer har fundet ud af, at jorden har haft utallige istider ved dybdeboringer i indlands isen, som har gentaget sig i et mønster i de sidste 5 milliarder år, som jorden menes at have eksisteret.

Gletscher og isfurer.

Førende forskere antager, at vi måske igen er på vej til en ny istid,. Nogle teorier går på ,at klimaforandringerne er forårsaget af  (menneskeskabt) luftforurening, mens andre støtter sig til målinger som viser tegn på klimaforandringerne er et tilbagevendende mønster , hvor forklaringerne kan være jordens ændring i banen omkring solen eller andre udefra kommende påvirkninger.  Målinger har vist at de store istider vender tilbage med 100000 års intervaller.

Skema over klimaforandringer fra  0 - 250000 år f.kr.f......... Kulde og varmeperioder. Viser gennemsnits temperatur ændringer af kulde og varme.

Da jordens gennemsnitstemperatur blev lavere forandrede klimaet  sig  globalt og i Europa medførte klimaændringerne koldere og kortere somre, mens vintrene blev stadig længere.  

Formodentlig har der på et tidspunkt kun eksisteret 2 hoved årstider. Om sommeren har der kun været få stigninger i + grader. 

Da istiden var på det højeste lå det meste af  Vesteuropa sammenfrosset af store gletschere med permafrost. Kun i det sydligste Europa var klimaet sikkert tempereret og tåleligt for mennesker og dyr. 

Som følge af isbræen  voksede blev havene sænket og isbelagt, og i det meste af Nordsøen bestod kun af en lille smule åbent hav.

Dyr og mennesker kunne således frit vandre fra Skandinavien til de Britiske øer eller bevæge sig over det meste af Europa. Der er fundet mammut skeletter i England, som beviser, at dyrene kunne vandre over store landområder.

Isens fremdrift gjorde det umuligt at overleve i de nordlige Europa  og derfor måtte de skandinaviske  dyrearter  og menneskene søge længere mod syd , hvor de kunne finde nye bopladser i kampen for overlevelse.

Rekonstruerede landskaber med 2 forskellige klimazoner  i samme område :  Øverst:  steppe med bisoner og vildheste.  Nederst :skov med  hjorteflok og nåletræer.d

l syd Europa imellem Frankrig og Spanien fandt de mulighed for at bosætte sig og overleve i de natur skabte klippehuler, som findes ved bjergkæden i Pyrenæerne.

Her kunne man opbygge en ny tilværelse og føle sig sikker for evt. fjendtlige overfald fra både dyr og andre stammer.

Klippepartiet Font-de Gaume Frankrig. Hulefundsted med klippemalerier.

Fortsættes gå til næste htm.side